Donationer

Harlev Idræts- & Kulturcenter
siger tak for jeres støtte


Donationer


Er du interesseret i at støtte Harlev Idræts- & Kulturcenter er du meget velkommen til at kontakte os. Vi er dybt taknemmelig for alt den støtte vi kan få.


For mere information kontakt Jacob Damsgaard – 20494579

Hvorfor støtte HI&K


Når du støtter Harlev Idræts- & Kulturcenter støtter du foreningslivet i Harlev. Du bidrager til bl.a. til investerninger i nye faciliteter, aktiviter og arrangementer i Harlev Idræts- & Kulturcentret. 


Donationer gennem tiden

Maj 2022


Flaskepant i Meny runder 15.000 kr.

Meny i Harlev er god til støtte op om initiativer. For godt et år siden i april 2021 blev opsat en postkasse ved den nye flaske automat i Meny.


Hensigten var at lokalområdets borgere/Meny’s kunder kunne donere flaskepanten som støtte til etableringen af HI&K. Kunderne i Meny har støttet flot op omkring initiativet og har på godt et år indsamlet godt 15.000 kr. I alt er afleveret ca. 650 bonner og af en gns. værdi på 23 kr. pr. bon. Den højeste bon havde en værdi af 203,50 kr.


Thomas Buur Hansen og Sara Buur Hansen fra Harlev er blandt støtterne og brugerne af HI&K. Sara fra 5.c på 11 år går til spring og er meget begejstret for de nye springfaciliteter. Ligeledes er hendes far Thomas medlem af HIK fitness, der ligger på 1. sal i det nye HI&K.


De er begge glade for at lokalområdet har støttet op om projektet, og synes det er en god ide med muligheden for donering af flaskepant. Butikschef Thomas Rytter er positivt overrasket over beløbets størrelse. Aftalen ml. HI&K og Meny fortsætter og den indsamlede støtte vil fremover gå til at kunne afvikle forskellige fællesskabende arrangementer i HI&K til glæde for lokalområdets borgere.

Marts 2022


Facadeskilt fra Harlev Brugsforening

Sidste bygningsmæssige udestående, der har været i etableringen af Harlev Idræts- & Kulturcenter er opsætning af facadelogoet som blev monteret d. 1. april 2022.


Facaden har nu det udtryk, som Ginnerup arkitekter i sin tid tegnede til projektet tilbage i september 2020. Logoet er designet af Gry Bøndergaard, som er lokal og frivillig grafiker på HI&K projektet. Opsætning af facadelogoet er forestået af MD skilte i samarbejde med Visi Skilte og Design.


Harlev Brugsforening har valgt at støtte med hele etableringsomkostningen, hvilket således modsvarer en donation på 65.000 kr. Støtten har været afgørende for at facadeudtrykket kunne blive en realitet, ligesom støtten ligger godt til Harlev Brugsforenings formål. Harlev Brugsforening støtter nemlig lokale ildsjæle, og det er hele fundamentet i Harlev Idræts- og Kulturcenter.


På billedet ses fra venstre Carsten Holm, Niels Stockholm og Jacob Damgaard, der på vegne af HI&K takker for den flotte donation. De øvrige billeder er stemningsbilleder fra en dejlig dag.

Februar 2022


25.000 kr. fra Harlev Erhvervsforening

Harlev Erhvervsforening er en sammenslutning af forskellige erhverv i Harlev. Foreningen blev etableret i august 2007, med henblik på at samle de lokale aktører og give gensidig erhvervssparring.


Der er ca. 35 medlemmer i erhvervsforeningen, som igennem en årrække bl.a. har forestået juleudsmykningen i lygtepælene rundt i Harlev, samt arrangementet med juletræstænding. En tradition som vækker stor glæde for byens borgere. Erhvervsforeningen er således med til at bidrage til udviklingen og oplevelserne i byen, hvorfor det falder naturligt at støtte op om Harlev Idræts- & Kulturcenter.


Harlev Erhvervsforening er åben for nye medlemmer, og er man erhvervsdrivende i Harlev og tilhørende lokalområde er det oplagt at blive en del af erhvervsfællesskabet. Skulle du være interesseret kan du kontakte formand Søren Nedergaard på tlf. 23931021 eller mail kontakt@supervision.dk.

Januar 2022


100.000 kr. fra Østjysk Vinforsyning

Den almindelige ”forbruger” kender nok i begrænset omfang til Østjysk Vinforsyning A/S, der er beliggende i Hinnerup, mens Vinoble-kæden og www.vinoble.dk er mere almindeligt kendt.


I de senere år har Østjysk Vinforsyning satset stort på økologi og har i dag et af de absolut bredeste økologiske sortimenter i den danske vinbranche. Ligeledes er firmaet bæredygtighedscertificeret ift. B-corp. standarden og er på den måde frontløbere inden for flere områder ift. bl.a. klima, ligesom de gerne støtter lokale initiativer.


Thomas Sivholm og Esben Sønderby, der er 2 af de 3 ejere, er bosiddende i Harlev og Tåstrup og etableringen af Harlev Idræts- & Kulturcenter er i deres optik kærkommen for at holde Harlev attraktiv. Thomas og Esbens egne børn er eller har været flittige udøvere i HIK, hvorfor udbud af flere træningstider og et fremtidigt samlingssted for unge til fritiden hilses velkommen.


Størrelsen på donationen har Thomas og Esben regnet lidt på. Med 7 børn i alt – og en etableringsperiode på ca. 8 år… så modsvarer et beløb på 100.000 kr. til ca. 1.800 kr. pr. barn pr. år. Et beløb som Thomas og Esben gerne betaler med tak til alle de frivillige bag projektet.

November 2022


Flot bronzedonation fra B.A facader.

B.A. Facader har siden 1980 tilbudt et af Danmarks største produktprogrammer inden for specialudviklede (ovenlys)vinduer og døre, samt butiksfacader og facadesystemer i både glas, stål og aluminium. Med mange års erfaringer fra løsninger til både private og erhverv rådgives og leveres kvalitetsløsninger til kundespecifikke behov.


Stifteren af BA Facader er Bent Andersen, der er bosat på Sydbakken i Harlev. I dag drives virksomheden af de to sønner Carsten og Frank Andersen, som er vokset med virksomheden. Siden 2011 har de stået i spidsen af firmaet, der med i alt 9 dedikerede medarbejdere holder til i Brabrand.


Carsten og Frank er altid klar på en uforpligtende snak om dine overvejelserne fra starten, hvad enten overvejelserne går på en ny udestue, et særligt ovenlys, en tilbygning, ny facade eller lignende – se mere på www.ba-facader.dk eller ring/skriv til Carsten på 86243055/carsten@ba-facader.dk for en uforpligtende snak.


Med støtten glæder BA Facader sig over at kunne bidrage til udviklingen af det lokalområde, hvor familien har slået sine folder gennem mange år.

November 2021


Bronzedonation fra Berger Optik
Christian Berger ejer og driver Berger Optik i Galten. Det har han gjort siden 2005, hvor han overtog butikken fra den daværende ejer.


Berger Optik og kontaktlinseklinik ligger centralt på torvet i Galten og har som mål at gøre en forskel. Det gælder både, når det handler om at tilbyde kunderne den bedst mulige korrektion af synsbehov, og når brillerne trænger til justering. Det handler om totaloplevelsen. Berger Optik er selvstændig og er ikke afhængig af en stor kæde, og i dag har butikken 4 ansatte.


Christian er desuden aktiv håndboldtræner og spiller i Galten FS. Han har igennem rigtig mange år været en trofast sponser for områdets idrætsforeninger - herunder Harlev-IK. Derfor er vi også ekstra glade for, at Berger Optik har valgt at donere et Bronzesponsorat på 10.000,- til Harlev Idræts- & Kulturcenter. Tusind tak for støtten.

Juni 2021


Støtte til HI&K fra PHT Ejendommen ApS

Firmanavnet PHT Ejendommen ApS er nok lidt ukendt for de fleste borgere i Harlev og omegn. Ejeren Per Henrik Thygesen har siden 2008 drevet ejendomsselskaber i Harlev omegn og i Aarhus området, hvor den vel nok mest ”kendte” ejendom er tankstationen med tilhørende butikker ved hovedindfaldsvejen til Harlev.

 

Ejendommen huser CircleK, 2 boliger, Salon Melissa, Hauge Blomster og Pizza Master, Bent Jensen Auto og H-E Auto, hvilket har givet aktivitet i området og et nyt og livligt ”ansigt” ud af til. 

 

Et af de nye tiltag vedrører El-ladestandere ved cirkleK, som forventes driftsklar i August 21. Der er tale om hurtig ladere, som kan fuldt oplade biler på bare 15 min.

 

Med Harlev i hjertet er motivationen for støtten ligetil for Per – at fortsætte med at bidrage til byens udvikling. HI&K takker hermed for den flotte sølv donation.

Januar 2021


Torben bliver første mand på HI&K byggeplads med Bronze

Det forventes, at byggetilladelsen til Harlev Idræts- & Kulturcenter kommer ultimo januar 21. Og så snart den er i hus bliver Torben Hegelund den første, der går i gang. Torben har tilbudt at forestå arbejdet med at rydde byggepladsområdet for træer og stendige, og vil dermed være første mand på byggepladsen.

 

Torben, der har firmaet Th Belægning og Haveservice, hjælper i stor udstrækning andre virksomheder med entreprenøropgaver i lokalområdet. Derudover sælges også brænde til private og erhverv, ligesom man som privat person kan hverve Torben til træfældning, beskæring og andet forefaldende have- og belægningsarbejde.

 

Torbens motivation for at bidrage til projektet er, at støtte op om et godt initiativ til glæde for byen – ligesom de 4 børn på 20, 17 og især tvillingerne på 11 år forhåbentligt kommer til at nyde de nye faciliteter i HI&K.

 

Bidraget fra Torben er et godt eksempel på, hvorledes de lokale erhvervsdrivende hjælper til med at gøre en fælles drøm til virkelighed. På billedet ses Torben og Kaj Sommer, der på vegne af HI&K med tak tager imod hjælpen, som er estimeret til et Bronze sponsorat til en værdi på 10.000 kr. 

August 2020


Der er guld i bakken

Harald Røgen & Sønner blev grundlagt i 1950 af Gerda og Harald Røgen. Det startede som et murerfirma, men i 1967 blev der anskaffet en rendegraver, og således kom grusgraven til. De tre sønner, Jens, Knud og Henning, kom efter endt uddannelse hjem og har siden deltaget i firmaets aktiviteter og daglige ledelse.


Et generationsskifte førte til aktieselskabet Harald Røgen og Sønner A/S, der entrerer med såvel erhverv som private. Firmaet, der i april havde 70-års jubilæum, beskæftiger nu ca. 20 mand inden for murerarbejde, betonarbejde, entreprenør- og kloakarbejde, transport, VVS-arbejde, udlejning af værktøj og råstof udvinding.


Arbejdet med råstof udvinding kommer nu Harlev Idræts- & Kulturcenter til gode. Røgen & Sønner tilbyder at levere sandet til byggeriet.


Røgen & Sønner sælger også sand, grus, skærver (kampe)sten mv., til private. Se mere på www.rogen.dk


Motivationen er enkel iflg. Jens Røgen, der som 12-årig startede i grusgraven med sine brødre. Vi vil gerne støtte op om det lokale engagement, og vi har jo ”varen”. HI&K takker for den flotte donation der i omfang estimeres til en Guld donation... og således konstateres: ”Der er guld i bakken”.

April 2020


En særlig happening i en speciel tid

”Jeg har også lyst til at male på sten”, sagde Aija til sin mor Rikke Sort Buchtrup. Og således gik det til, at Aija malede og malede i en tid hvor børnehaven var lukket.
Og i den forbindelse fik Rikke den ide at lokalområdet da kunne være sammen – hver for sig. Ideen voksede til om man kunne udsmykke det lille område foran Harlev Bageri, og på den måde få lidt sjov i en nedlukket hverdag...

Derfor lavede Rikke et post på facebookgruppen ”8462” hvorefter det hele tog fart. 
Den store opbakning gjorde indtryk på Rikke og personalet ved Harlev Bageri, og i fællesskab blev de enige om at udpege en ”særlig” sten, som skulle belønnes med en kage. Ideen udviklede sig til, at der skulle laves en plakat og i samarbejde med Harlev Event blev der sat gang i optryk og salg bl.a. via Harlev Bageri og Hauge blomster. I løbet af ca. 3 uger er plakaterne – i alt 200 stk. – udsolgt.


Overskuddet fra salget skulle gå til det nye Harlev Idræts- & Kulturcenter, og således er det gået til at lysten til kreativ aktivitet i en lille pige udviklede sig til en donation på 10.000 kr. til Harlev Idræts- & Kulturcenter, samt en ”mindeplade” på HI&K sponsortavle.

November 2019


Bronzesponsorat fra Bisgaard Teltudlejning

Siden 1919 har Bisgaard Sørensen Teltudlejning hjulpet private og erhverv med at skaffe midlertidigt tag over hovedet til forskellige lejligheder. Den 100 år gamle virksomhed flyttede i 2006 fra Horsens til Lilleringvej 34, Harlev, hvilket passer godt for virksomheden, da ejerne siden 2016 Ida og Lars Bisgaard Sørensen er bosat i Herskind.


Bisgaard Sørensen Teltudlejning støtter HI&K med bronzesponsorat på 10.000 kr., og er således med til at give HI&K permanent tag til glæde for byens borgere.


Støt dem der støtter Jer - Støt op og glæd Jer

August 2019


Giver banko overskud

Siden marts 2014 har Harlev Selskabelige forening stået for Banko i Sognehuset i Framlev.


Hver mandag 18.30 til 22.00 er der mellem 70 og 100 borgere der trofast deltager i banko og nyder fællesskabet - og der er altid plads til en mere.


Overskuddet fra Banko går til at støtte af aktiviteter i lokalområdet og derfor har Banko valgt at støtte Harlev Idræts & Kulturcenter med 10.000 kr. Vi takker for støtten.

April 2019

 

Bronzesponsorat fra Krydderplant

Det er nok de færreste, der er bekendt med virksomheden kryddeplant Aps. Krydderplant ligger i Tilst, men stifter/ejer Arne Brasholt har bopæl på engsvinget i Harlev. 


Som gartneriuddannet har Arne drevet forskellige gartnerier i Harlev omegn, hvor han i sin tid dyrkede egne urter. I 1988 blev handelsvirksomheden krydderplant etableret og er siden vokset til en af de største i Midtjylland inden for sit felt.


Arne, der i dag er 73 år, har også på det fritidsmæssige område været meget aktiv og har dyrket Håndbold i mange år. Han har trænet håndboldpiger og siddet i håndbold bestyrelsen. Direkte adspurgt om motivationen for at støtte, svarer Arne med et glimt i øjet ”Jeg vil glæde mig til at bruge de nye faciliteter… sikkert om 10 år når jeg er færdig med at arbejde”.

Marts 2019

 

Opbakning fra Harlev Byg

Harlev Byg, der er ejet af Johnny Ravndrup, støtter op om Harlev Idræts- & Kulturcenter med 10.000,- kr. Harlev Byg tager sig gerne af totalløsningerne og har gennem årene oparbejdet et fast samarbejde med tømrere, elektrikere, malere, vvs’ere, ingeniører og arkitekter. 


Harlev Byg sørger altid for at give vores kunder en professionel rådgivning om opgaven. Og vi sørger for, at der under hele forløbet er en god dialog. Det er vejen frem mod et færdigt resultat, der fremstår, som vores kunder ønsker det. Alt fra nybyg af enfamilies huse til udskiftning af en enkelt flise, mursten ol.


Vi takker for støtten.

Januar 2019

 

Trofast sponsor

Malerfirmaet Carsten Thomassen har siden sin start i 2007 været engageret i Harlev Idrætsklub og byens udvikling. De sidste år har han øget sit bidrag ved at indgå en aftale som hovedsponsor for  fodboldafdelingen. Et vigtigt element når Carsten bidrager med sine mange sponsorater, er at alle yder og bidrager til fællesskabet - således har Carsten (naturligvis) endnu et sponsorat klar til byens Idræts- & Kulturcenter, her ser han nemlig mange af de vigtige værdier, der udvikler en by som Harlev.

 

Endnu en stor tak til Malerfirmaet Carsten Thomassen.

December 2018


Vores Butik i vores by ...

… udbyder et stort udvalg af varer. Og det til 50% af normal pris i forhold til ”typiske” brugskunst og tøj butikker. Vores Butik er et lille familieforetagende hvor alle hjælper til. Vores butik lejer sig ind i det, som de fleste nok kender, som ”det tidligere fakta”. På grunden lå tidligere villaer, hvor bl.a. Poul’s bedsteforældre boede (”Gas” Holger og Anne).


Selvom Poul nu bor i Skanderborg er følelserne for byen intakte, hvilket er motivationen for det flotte sølvsponsorat på 25.000 kr.


Se mere om Vores butik på facebook: https://www.facebook.com/voresbutik/

November 2018


Hauge Blomster

Hauge blomster har ligget i Harlev i mere end 10 år. Hauge Blomster ejes af Pia Hauge der også bor i Harlev, og er aktiv i mange af byens foreninger.


I butikken kan købes buketter, kranse og dekorationer til alle formål. Her står altid professionel personale til rådighed, og hjælper dig med at sammensætte blomster til lige præcis dine ønsker. Butikken rummer også øl, vin, chokolade og gavekasser.


Hauge blomster har altid støttet byens mange aktiviteter, og derfor støtter Pia selvfølgelig også byens nyeste projekt Harlev Idræts- & Kulturcenter. Støt vores sponsorer, de støtter dig - Støt op og glæd dig.

Oktober 2018


Dorte Drejer

Siden 2004 har kosmetolog Dorte Drejer forkælet byens borgere fra sin hyggelige butik ved byens torv. Her finder du velvære, forkælelse og fokus på de allerbedste produkter til pleje af din krop, hvad enten det er ansigtsbehandlinger, spray-tan, voks, negle eller bryn & vipper der skal plejes.


Dorte har altid været en stor støtte for byens liv, og derfor er Kosmetolog Dorte Drejer selvfølgelig også klar med et flot sponsorat til at forskønne byens udvikling.

Støt dem der støtter os - støt op og glæd dig

September 2018


En tand tættere på målet

Et besøg ved tandlægen kan være en sand fornøjelse. Således har en god dialog og senest et besøg d. 29. august ved Tandlægehuset i Harlev resulteret i tegning af et bronzesponsorat på 10.000 kr. til Harlev Idræts- & Kulturcenter. Tandlægerne Dorthe Lange-Kornback, Mads Gaardmand og Anne Mette Allermann, der i fællesskab driver Tandlægehuset, har valgt at stå sammen om støtten til HI&K.


Bevæggrunden skyldes ønsket om at støtte op om det gode initiativ, som aktiv borger og virksomhed i byen. Det ligger naturligt, at støtte op omkring initiativer til sundhedsfremme, ligesom der ses frem til at kunne deltage i kulturelle events som foredrag eller koncerter.


Besøg selv klinikken på tandlaegehusetharlev.dk

Maj 2018


Gartneriet Marienlyst

Gartneriet Marienlyst støtter til hverdag en god sag... Nemlig dyrkning og salg af økologisk grønt. Grøntsagerne sælges til de fleste store supermarkedskæder, herunder også Netto. Hele sortimentet fra Marienlyst kan bestilles hos Nemlig.com.

 

Gartneriet Marienlyst har valgt at støtte Harlev Idræts- & Kulturcenter med et Bronzesponsorat, hvilket vi er taknemmelige for.

 

Læs mere om vores lokale, økologiske gartneri www.marienlyst.net

Marts 2018


Bidrag fra HIK Gymnastik

Årets flotte gymnastikopvisning var en stor oplevelse for alle os der så trænere og gymnaster vise glimt fra sæsonens hårde, sjove og hyggelige træninger. Den fantastiske opvisning giver nu mulighed for at skabe mere sjov og hyggelig fællesskab for alle byens borgere. Gymnastikafdelingen har nemlig besluttet at donere overskuddet fra opvisningen i 2018 til den indsamling der netop nu skal skabe de sidste midler så vi kan realisere byggeriet af Harlev Idræts- & Kulturcenter. En kæmpe stor tak for oplevelsen og støtten på 17.275 kr. - Støt op og glæd dig.

Maj 2022


Støtte gennem 3 år fra Harlev Event Team

Med tæt på 1.000 følgere på Facebook er Harlev Event Team godt forankret og kendt i 8462 området.

Og det er ikke uden grund for Harlev Event Team har stået for rigtig mange arrangementer gennem de præcis 3 år Event Teamet har eksisteret.


I maj 2019 tog Jan Bruus initiativ til at starte en afdeling under Harlev Idrætsklub for at støtte op omkring de mange frivillige kræfter, der – som ham selv - jævnligt yder en prisværdig indsats. Ideen har udviklet sig og i dag består gruppen yderligere af Frank Kejlberg, Tim Frederiksen og Sara Petersen.


Harlev Event Team har afviklet mange forskellige events og de fortjener at blive listet store som små:

  • Det store børnesponsor Cykelløb
  • Julebelysning, årets flotteste udsmykning
  • Harlev Holder Havefest 26. juni 21
  • Harlev Hoodien
  • Harlev Plakaten (samarbejde med Rikke Sort Buchtrup)
  • Partybussen, som har kørt ved forskellige events
  • Storskærmsarrangementer ved slutrunder
  • Boblerbingo og Tarteletstaffeten



Flere af eventene har bidraget til flotte donationer fra Harlev Event Team til Harlev Idræts- & Kulturcenter.

Der er i alt bidraget med 134.610 kr. gennem 3 år.

Marts 2022


EDC AROS bidrager til udviklingen af Harlev

Etableringen af Harlev Idræts- & Kulturcenter er et oplagt formål for EDC AROS at støtte, idet HI&K  giver mulighed for udfoldelse for alle aldre, samtidig med at HI&K styrker udviklingen af lokalområdet 8462 Harlev.


Værende en del af EDC AROS er EDC i Galten og EDC i Brabrand glade for at kunne hjælpe HI&K på vej med en bronze donation på 10.000 kr. Indehaver af EDC Galten Steffan Sander Nielsen og Partner i EDC Brabrand Rasmus Fangel er nemlig begge bevidste omkring vigtigheden af aktivt foreningsliv og attraktive aktiviteter i et lokalsamfund, for at et område forbliver interessant for eksisterende og nye beboere.


Med et velfungerende foreningsliv, en skole med et godt omdømme og en tilknyttet hal og svømmehal integreret med HI&K, samtidigt med bybusser til Aarhus og et fint erhvervs- og forretningsudbud, er det vurderingen fra Steffan og Rasmus, at Harlev er interessant for tilflyttere i alle aldre. Aktiviteter og faciliteter er nemlig vigtige for at kunne indgå i fællesskaber og etablere (nye) venskaber.


Går du med overvejelser om køb eller salg af hus i 8462 Harlev kan tages kontakt til Steffan Sander Nielsen på 86946655 eller Rasmus Fangel på 86261700.

Januar 2022


Støtte til fællesskabet fra Harlev Fællesråd

Harlev Fællesråd er frivillige sjæle, der arbejder for sund, bæredygtig og helhedsorienteret udvikling af Harlev og omegn inden for grænsen af 8462.


Fællesrådets medlemmer er foreninger, institutioner, beboergrupper og virksomheder med tilknytning til området. Harlev Fællesråd varetager områdets interesser i forhold til Aarhus Kommune og sikrer en struktureret kommunikation ift. lokalområdets egne og kommunens planer for udviklingen på kort og lang sigt. 


Konkret kan fremhæves, at fællesrådet indgår i kvalificeringen af byudviklingsprocesser, har arbejdet hårdt for den kommende tunnel under Stillingvej og cykelsti til Gl. Harlev samt at ”Natteravnene” er initieret af fællesrådets dialog med kommune og lokale borgere.


Skulle du have lyst til at være en del af fællesskabet er du meget velkommen til at kontakte formand Merethe Jelsbak Raundahl, 20911905 eller post@harlevfr.dk


Fællesskaber er stærkest, når der er mange der bidrager – enten på fast basis eller ift. en konkret sag. Se mere på www.harlevfr.dk/wp/


Den ekstraordinære bronze-donation på 20.000 kr. fra Fællesrådet er målrettet den nye ninja-bane, som er på balkonen i den nye multisal.

Januar 2022


Harlev Kalenderen gav 25.000 kr.

Nyt kalenderår og flot sølvdonation. Initiativ, engagement og vilje fører ofte til noget godt. Det er Harlev Kalenderen 2022 et bevis på. Ideen til Harlev Kalenderen havde Lone Hauge Pedersen barslet med i en rum tid.


Lone fandt sammen med FællesSkaber Rikke Sort Buchtrup, som havde erfaring fra Harlev Plakaten, og de to besluttede at føre ideen ud i livet.


Lone har som hobbyfotograf taget mange billeder i lokalområdet og udvalgte billeder herfra vises i kalenderen.


Harlev Kalenderen 2022 er solgt i 150 eksemplarer. Projektet er støttet af det lokale erhvervsliv, og således har Meny, Harlev Bageren, Saksen, Damsgaard Have og Anlæg og NeverNotKnit bidraget til produktionsomkostningerne, mens Harlev Event har hjulpet med praktik.


Resultatet af initiativet har ført til en flot sølvdonation på 25.000 kr. til HI&K fra salget af kalenderen … og ikke mindst glæde i 150 hjem med flotte billeder af lokalområdet.

November 2022


Sølvdonation fra OR-Ventilationsteknik A/S

OR-Ventilationsteknik har arbejdet med opgaver inden for ventilationsteknik siden 1975. Deres speciale er ventilering af større rum i offentlige institutioner og til erhverv, eksempelvis procesventilation i laboratorier og produktionshaller, hvor etablering, service og vedligehold tilbydes af højt kvalificeret medarbejdere.


Siden 2006 har Per og Bjørn Rasmussen stået i spidsen for firmaet, der er beliggende i Skødstrup og beskæftiger i alt 9 medarbejdere. Per bor i Harlev. Han forlod dog byen i ungdomsårene, men bor i dag på Sydbakken. Her har Per sammen med sin hustru Mette, nydt tilværelsen sammen med deres 3 nu voksne børn.


Netop glæden ved et lokalsamfund med fritidstilbud, sammenhold og fristeder på tværs af generationer er årsagen til, at Per og Bjørn fra OR-Ventilationsteknik vælger at støtte Harlev Idræts- & Kulturcenter med en flot sølvdonation på 25.000 kr.


Overvejer du ny ventilation installation i din virksomhed eller trænger det eksisterende til et tjek kan Per kontaktes på tlf. 40115991 eller på mail orv@orv.dk  Se mere på www.orv.dk

September 2021


10-års Jubilæum og 10.000 kr. fra Talium

Claus Fraussing Nielsen har valgt at markere Talium's 10 års jubilæet med en flot donation til Harlev Idræts- & Kulturcenter på 10.000 kr.


Talium tilbyder daglig bogholderi, regnskab og rådgivning til små og mindre virksomheder. Det er Claus's ønske at tilbyde de mindre erhvervsdrivende en hjælp med regnskabet, ”så de kan sove godt om natten”. Private kan også hente hjælp og rådgivning omkring personlige anliggende, som for eksempel skatteforhold, forældrekøb og lignende.


Claus flyttede i 2012 med familien til Harlev. Siden 2016 har familien, bestående af konen Annemette og deres tilsammen 3 børn, været bosat i Lillering, hvorfor Harlev med Næshøjskolen og HIK har været et naturligt omdrejningspunkt med blandt andet håndbold og fodbold.


Selv er Claus, der er 42 år, også frivilligt engageret. Siden Natteravnenes opstart i Harlev i 2015 har han varetaget funktionen som kasserer, ligesom han er næstformand i Lillering forsamlingshus. Vigtigheden af det frivillige initiativ er derfor velbekendt for Claus.


Der kan tages kontakt til Talium / Claus på tlf. nr. 42221666 eller cfn@talium.dk, ligesom der kan læses mere på hjemmesiden talium.dk

Maj 2021


Harlev bageri – støtter op om Harlev igen

Harlev Bageri, vel nok en af de ældste virksomheder i Harlev, støtter op om Harlev Idræts & Kulturcenter  med en flot bronze donation på 10.000 kr.


Ejer Charles Kristensen glæder sig over den fortsatte udvikling af byen, som han selv har bidraget til gennem mange år. Derfor finder han det naturligt at støtte op om etableringen af HI&K, ligesom han med glæde har støttet op om mange tidligere lokale initiativer – store som små – oftest med frisk brød, snobrødsdej eller en lækker kage.

 

Harlev Bageri har en stolt tradition for at levere kvalitetsbrød, kager og festkager til private og erhvervskunder, i form af restauranter, dagligvarebutikker og firmaer i nærområdet.

 

Charles og Connie har ingen planer om at stoppe. Så længe helbredet holder står Charles og Connie tidligt op. Den 1. februar 2023 kan Harlev Bageri holde 100 års jubilæum i familien Kristensens hænder.

 

Charles, der er født i Harlev, glæder sig over de mange tilflyttere til Harlev og sætter pris på den store opbakning fra byen, som er gengældt af Charles. Se det store udvalg og læs mere om Harlev bageri på www.harlevbageri.dk

December 2020


En fantastisk julegave til HIogK  - 25.000 Kr. fra 3F til os alle

Tætte relationer og fællesskaber er afgørende for, om vi har det godt. Vi har brug for at opleve, at vi er en del af fællesskabet, og at vores tilstedeværelse og handlinger betyder noget – for andre.

 

”Vær en del af et fællesskab” kunne således være beskrivelse om etableringen af Harlev Idræts- & Kulturcenter. ”Vær en del af et fællesskab” er således også fortællingen om 3F, en stærk fagforening, hvor fællesskaber, gode løn- og arbejdsvilkår og en tæt kontakt ude i lokalområderne er fundamentet for medlemmernes trivsel.

 

Der er faktisk mange ligheder i værdisættet for 3F og byens kommende Idræts- & Kulturcenter, derfor var 3F også meget positive da vi sendte en ansøgning om støtte til etablering.

 

Med 3F’s flotte sølvsponsorat er der ikke kun et ønske om at bidrage økonomisk, men også et ønske om at være mere synlige og bidrage til fællesskabet i lokalsamfundet. Derfor vil der også være en mulighed, når projektet står færdigt, for at møde nogle af 3F’s faglige sekretærer, og få en snak om hvad det vil sige og betyde for dig, at være medlem af 3F. Det skal være nemt, trygt og værdiskabende at være medlem i 3F – fællesskaber for os til at leve længere – og bedre.

Juli 2020


Harlev Vinen 2020 - en Win-Win Vin

1.000 flasker ”Harlev Vin” er leveret og sælges nu fra Bergs Vinimport, i den for nyligt etablerede vinbutik på Cedervej 2 og fra satellitlokationen ved Hauge Blomster.


Der er tale om 3 varianter – Rød, Hvid og Rose, og de kan købes enkeltvis eller i gaveæsker af 3 stk. Prisen er 100 kr. pr. stk. og for hver solgt flaske donerer Bergs Vinimport 25 kr. til etableringen af Harlev Idræts- & Kulturcenter. Det ”optjente” beløb fordobler Bergs Vinimport. Med andre ord er der tale om en Guld donation på 50.000 kr., hvis Harlev vinen 2020 med støtte fra lokalområdet udlever sit fulde potentiale.


Bergs Vinimport tilbyder et bredt udvalg af specialiteter indenfor vin, gin, rom og øl. Udover specialprodukter tilbyder Bergs Vinimport smagning af ovennævnte til forskellige arrangementer. Bergs Vinimport er etableret i 2018 af vinentusiasten Dennis og kæresten Linda Berg. 


Bergs er glade for den aktivitet og opbakning, som der opleves fra lokalområdet. Den støtte vil Dennis og Linda gerne gengælde, samtidig med at der gerne må være lidt ”sjov i gaden”. 


Mere info kan hentes på Facebook, ligesom Dennis kan kontaktes på mail bergs.vinimport@gmail.com eller telefon 91253430

Januar 2020


45.000,- kr. fra Danbolig 

Tilbage i november 2018 indgik Danbolig Galten-Harlev en aftale med Harlev Idræts- & Kulturcenter. Den indebærer, at for hvert hus, der sættes til salg hos Danbolig Galten-Harlev i 2019 og 2020 donerer Danbolig 3.000,- kroner til byens projekt.


Indehaver og ejendomsmægler Stine Brøner har slået kassen ud for 2019 og donerer således 45.000 kr. for 2019, hvilket er en fantastisk flot donation, som HI&K værdsætter og takker for.


Støt dem der støtter Jer - Støt op og glæd Jer

August 2019


Sølvsponsorat fra Autotest

Autotest på Lilleringvej er en af byens ældste virksomheder. Værkstedet blev etableret i 1975 oog drives i dag af Svend og Renè. Svend og Renè har i mange år været faste sponsorer i byens idrætsliv, og er således også klar med endnu et flot løft til byens udvikling, med et sølvsponsorat på 25.000 kr. til Harlev Idræts- & Kulturcenter.


Kom ind til Autotest I/S, vores nyeste sølvsponsor, næste gang din bil skal på værksted. Der sættes en ære i god service og dialog med kunderne.


Støt dem der støtter os – støt op og glæd Jer.

Juni 2019


Nyt bidrag fra Mark Brastholt Tømrerfirma

Da Mark Brasholt for ca. 10 år siden havde udstået sin læretid som tømrer, var han klar over, at han ville starte sin egen virksomhed. Det blev først fra parcelhuset på Engsvinget i Harlev og nu på det seneste fra en nedlagt landbrugsejendom i udkanten af Lillering. Her er det planen at bygge nyt stuehus samt og indrette lager og værksted.


Ud over dette kan Mark og hans familie nyde stedets dejlige natur med en flot udsigt til mark og skov.
Inden længe kan familien også nyde Harlev Idræts- & Kulturcenter, tak for støtten - Støt dem der støtter Jer - Støt op og glæd Jer.

Marts 2019


Støtter for 2. år i træk

Sidste år støttede Harlev Brugsforening etableringen af Harlev Idræts- & Kulturcenter med 25.000 kr, og blev dermed vores første sølvsponsor. Harlev Brugsforenings virke er udlejning af erhvervsejendomme, bl.a. udlejningen af de bygninger der til daglig huser MENU, Salon Saksen og Kosmetolog Dorte Drejer.​


De ønsker med endnu et sponsorat at samle byens borger til at få projektet det sidste stykke mod mål. 
Hermed bliver Harlev Brugsforening nu også guldsponsor (50.000 Kr.).


Marts 2019


Slægtsgård fra 1300-tallet giver deres støtte

Lyngbygård Gods har altid været et ikonisk varetegn i omegnen af Harlev og har siden 1945 været i familien Bønløkke’s eje. Lyngbygård drives i dag som et moderne familieejet landbrug. Ejerskabet består af Niels Jørgen Bønløkke og Poul Jakob Bønløkke henholdsvis 3. & 4. generation af slægten. 


Familien også aktiv i Harlev Idrætsklub og byen som helhed, og fantastisk at et så historisk sted også er med til at skabe ny historie, både i form af landbruget, men også til etablering af Harlev Idræts- & Kulturcenter. 


Et kæmpe stor tak til Lyngbygård Gods - Støt dem der støtter os, støt op og glæd Jer


Januar 2019

 

Støtte fra Harlev Festen

Kassen er slået ud og regnskabet for ”Harlev festen 2018” er gjort op. Udvalget bag arrangementet kan støtte Harlev Idræts- & Kulturcenter med 60.000 kr.

 

Harlev Festen så dagens lys i 2017, og sammenlagt giver de 2 arrangementer 110.000 kr. til Harlev Idræts- & Kulturcenter. Muligheden for at skabe et fællesskab i byen og samtidig støtte op om et egentligt samlingssted for børn og voksne i Harlev i form af Harlev Idræts- & Kulturcenter er generelt en motivation for os alle” tilføjer Egon, som samtidigt bemærker at det ikke havde været muligt uden de lokale sponsorer og de øvrige frivillige på dagen.

 

Datoen for Harlev Festen 2019 ligger fast. Det er Lørdag den 21. september 2019, så folk kan godt sætte kryds i kalenderen.

December 2018

 

Byens pizzaria

I 1999 åbnede Ismet og Mustafa Simsek første gang dørene til deres pizzaria i Harlev. Ejerkredsen i Pizza Master restauranterne er udover Ismet og Mustafa også deres tredje bror, og i dag ejer de sammen tre pizzeriaer, i Galten, Søften og Harlev, hvoraf Harlev fortsat drives af Ismet og Mustafa.

 

Med sine næsten 20 år i Harlev har Pizza Master gennem tiden udviklet sig til en meget central del af Harlevs erhvervsliv. Ismet og familien bor i Harlev og de har igennem Pizza Master altid støttet byens foreningsliv og leveret de fantastiske pizzaer til mange forskellige arrangementer. Smileys i top og priser i bund gør Pizza Master til et velbesøgt sted - støt dem der støtter Jer. Støt op og glæd Jer

November 2018


Danbolig Galten-Harlev

Går du i tanker om at sætte huset til salg? Så kunne Danbolig Galten-Harlev være det oplagte sted.

Danbolig Galten-Harlev samarbejder med Harlev Idræts- & Kulturcenter og for hvert hus, der sættes til salg hos Danbolig Galten-Harlev, donerer Danbolig 3.000,- kroner til projektet.


”Som lokalt forankret ejendomsmægler har vi et indgående kendskab til Harlev, hvor jeg selv er vokset op” udtaler indehaver og ejendomsmægler Stine Brøner.

Ifølge Stine vil ”Harlev Idræts- & Kulturcenter naturligt give Harlev værdi, styrke sammenholdet og gøre byen endnu mere interessant for tilflyttere”. Direkte adspurgt fastslår hun, at udbygningen af idræts- og kulturfaciliteterne i byen har en positiv betydning for prisfastsættelsen af din bolig.

September 2018


10.000 ved lokalt salg

En kæmpe stor tak til alle der har støttet kampagnen” lyder det ydmygt fra Coffeescrub’s direktør Jesper Drachmann. “Det har været et par gode uger, og heldigvis lykkedes det at nå målet - vi er så glade for at kunne videregive støtten til byens projekt”.


Der var store smil da direktøren i fredags, overrakte en check på 10.000 kr. En start på 5.000 kr. og en kampagne på @Bycoffeescrub hvor alt salg gik til HI&K, er baggrunden for at denne lokale nystartede virksomhed i går kunne give Idræts- & Kulturcentret endnu et stort løft mod målet.


Coffeescrub’s produkter kan naturligvis stadig købes på hjemmesiden til rigtig gode priser.

Se mere på www.coffeescrub.dk

Juli 2018


Økonomi Tømreren

"Godt håndværk som er til at betale". Det er mottoet for Uno Rolf, som er indehaver af firmaet Økonomi Tømreren, og man fornemmer at der er handling bag ordene, bl.a. fordi Økonomi Tømreren giver 20% rabat på arbejdslønnen til pensionister og studerende.


Det til trods har Uno fundet økonomi til at støtte Harlev Idræts- & Kulturcenter med 10.000 kr., som blev formaliseret på en dejlig dag i Uno's baghave i Tåstrup. På billedet overrækker Uno (th.) og hans første medarbejder Adam Wejse (midt) checken til en taknemmelig Kaj Sommer fra HI&K.


Motivationen for tilsagnet er bl.a. ønsket om et tæt lokalt sammenhold og opbakning til udvikling af området.


Læs mere på  www.okonomi-tomreren.dk


April 2018


Harlev Brugsforening

Trods regn kan solen godt skinne på hele byens idræts- og kulturcenter. Vores første sølvsponsor overrækker her, ved bestyrelsesformand Peter Kristensen, dejlige 25.000 kr til projektet. Harlev Brugsforenings virke er udlejning af erhvervsejendomme, og specifikt i Harlev er det bygningerne der huser dagligvarebutik, frisør og kosmetolog. Støt op og glæd Jer - ligesom Harlev Brugsforening.

Marts 2018


Harlev Idrætsklub

Påskeharen ankom i dag til Harlev Idræts- & Kulturcenter. På vegne af Harlev Idrætsklub ses HIK’s formand Egon Jørgensen overrække 250.000 kr. til Harlev Idræts- & Kulturcenter. Overrækkelsen fandt sted foran sponsorpladen, der er sponsoreret af Deigaard Plast Tilst og XL grafik Højbjerg.

April 2022


Støtte til indretning af Caféen

Harlev Brugsforening har valgt at støtte HI&K med indretningen af af cafeen ved udlodningen af fondsmidler i oktober 2021 og støtter hertil med flotte 250.000 kr.


Dinersofa, stole og borde er blevet leveret i sidste uge, og således er såvel cafe, foyer og mødelokale nu møbleret. Lamperne er fundet i samarbejde med Lampefeber, hvor Michael Tange Alstrup har hjulpet med at finde det rette match og belysning.


På 2 vægge er opsat vægtapet, der visualiserer et udsnit af Harlev og omegn. Således er Næshøjbakken, Spiren og et ældre kort over ”Framlev Herred” afbilledet på den ene side og de forskellige idrætsgrene i Harlev Idrætsklub på den anden. Pia Rolschau Hansen indehaver af By Catfish i Harlev har designet tapetet og har sammen med Jan Nielsen fra Re:Form Aps lagt en stor frivillig indsats i de flotte udsmykninger.


I alt har Harlev brugsforening støttet HI&K med følgende:

  • Indretningen af Cafeen 250.000 kr.
  • Facadelogo 65.000 kr.
  • Aarhus Gospel og ”Fællesværket” 20.000 kr.
  • 2x25.000 kr til forundersøgelser mv. tilbage i 2018 og 19

I alt 385.000 kr. og har dermed været særdeles væsentligt for realiseringen af HI&K.

Marts 2022


Tak til Danbolig Galten-Harlev

Med 171.000 kr. er Danbolig Galten-Harlev den største private støtte til Harlev Idræts- & Kulturcenter.


Drømme om attraktive faciliteter bliver sjældent til virkeliglighed med mindre, der ligeledes er et økonomisk fundament til stede. Og i den forbindelse har Danbolig Galten-Harlev været særledes bidragende til realiseringen af Harlev Idræts- & Kulturcenter. Med en aftale om 3.000 kr. pr. hus sat til salg i Harlev har indehaver Stine Brøner over en årrække fra 2019 til 2021 bidraget med hele 171.000 kr., hvoraf 57.000 kr. stammer fra 2021. Således har Danbolig Galten-Harlev i hele perioden solgt 57 huse i Harlev og er nu baseret på 2021 tal den største ejendomsmægler i Harlev.


Det gode samarbejde mellem Danbolig Galten-Harlev og Harlev Idræts- & Kulturhus forventes at fortsætte men i en ny form som parterne i øjeblikket overvejer.


Går I med salgstanker så kontakt Danbolig Galten-Harlev, der gerne kommer til en uforpligtende dialog. Stine kan kontaktes på tlf. 22917999 eller mail stine.broener@danbolig.dk

Januar 2022


Flot platin donation fra PF biler

Grundigt forarbejde er afgørende for kvaliteten af de opgaver, som udføres hos PF biler ApS. 


I 1986 købte Peter et eksisterende værksted i Skæring, hvortil han snart fik tillagt en aftale med Falck. I 1993 flyttede han virksomhed og bopæl til Harlev, som et taktisk godt udgangspunkt ift. vejhjælp. Gennem vedholdende arbejde og god kundeservice er det kun gået fremad for PF biler, der i dag - udover autoværksted og vejhjælp - også tilbyder skadeservice/værksted, samt erhvervsløsninger med mobilitetsservice.


Med den flotte Platin donation på 100.000 kr ønsker Peter at støtte op om ”et fantastisk initiativ” og den frivillige HI&K indsats gennem lang tid. Peter ved af egen erfaring, at etablering kræver vedholdenhed og lokal opbakning. Derfor opfordrer Peter til at lokalområdet støtter op om såvel de lokale virksomheder og det nye Idræts- & Kulturcenter.

December 2022


1.0 mio. kr. fra Salling Fondene 

Vi har en meget glædelig nyhed. Salling Fondene støtter Harlev Idræts- & Kulturcenter med 1.0 mio. kr.

Støttekronerne skal blandt andet gå til inventar, udstyr og indretning af det nye 1720 kvm store Idræts- & Kulturcenter, der bl.a. indeholder en café, et foreningsfitnesscenter og en multihal med indbygget springfacilitet.


“Harlev har længe manglet flere idrætsfaciliteter, så derfor nedsatte vi i 2013 en projektgruppe, der skulle få vores drømme om bedre idrætsfaciliteter i Harlev til at blive til virkelighed”, fortæller Jacob Damgaard, næstformand i Harlev Idræts- & Kulturcenters bestyrelse. “Som projektgruppens arbejde skred frem, besluttede vi os for at gå ud over idrættens grænser og skabe et decideret centrum for fællesskaberne i Harlev og omegn.


Takket være borgere, foreninger og erhvervsliv i området, fonde og ikke mindst Salling Fondene har vi nu mulighed for at imødekomme efterspørgslen fra idrætslivet og andre fællesskaber. Her taler vi mødregrupper, strikkeklubber, brætspils klubber, foredrag, koncerter mv., samt ”FællesSkaberne” og ”Cafe Samvær”, der bl.a. tilbyder arrangementer for de borgere, der gerne vil indgå i nye fællesskaber på tværs af alder, interesser og samfundslag”.

November 2022


Sølvdonation fra Erik Nord Arkitekter

Fra tegnebræt til virkelighed - Erik Nord Arkitekter Aps er en mindre tegnestue i Aarhus med 7 ansatte, der tegner byggeri til særligt private boligejere.


Tegnestuen ligger ved Godsbanen i Aarhus, mens Erik med hustru og to børn, bor på Sydbakken. Gennem sit arbejde som arkitekt har Erik tegnet flere hal- og kulturhusprojekter – bl.a. udvidelsen af Ry Hallerne.


Erik har været med fra projektets start, og var således en del af den oprindelige styregruppe der blev nedsat tilbage i 2013. Grundet Eriks faglige baggrund har Erik været væsentligt for projektets realisering, idet skitsetegninger, visualiseringer mv. blev udarbejdet på frivillig basis.


Motivationen har Erik fundet i forventningens glæde over et nyt samlingssted til byen, hvor Erik med familien ser frem til mange gode timer og aktiviteter.

Udover den frivillige indsats donerer Erik Nord Arkitekter nu 25.000 kroner til Harlev Idræts- & Kulturcenter, som medvirker til at gøre drømmen til virkelighed.


HI&K takker for donationen og den store arbejdsindsats.

August 2021


Flot sølv-donation fra Tri-Consult A/S

For at drømme og planer kan blive til virkelighed kræves ofte rette kompetencer og en høj arbejdsmoral. Heldigvis for Harlev og projektet Harlev Idræts- & Kulturcenter er Martin Trærup, partner i det rådgivende ingeniørfirma Tri-Consult A/S, i besiddelse af begge dele.


Som uddannet konstruktionsingeniør er Martin vant til at håndtere større byggerier, hvilket er en styrke for bestyrelsen i HI&K, hvor Martin sidder som formand.


Forud dannelsen af HI&K bestyrelse i juni 2019 har Martin haft rollen som formand i den forudgående styregruppe, der siden 2014 har arbejdet på realiseringen af HI&K.


Martin, der med familien flyttede til Harlev i 2012, har således over tiden lagt mange timers frivilligt arbejde i projektet. Drivkraften kommer fra lysten til at gøre en forskel i et blomstrende lokalsamfund, ligesom han glæder sig over, at de 3 sønner kan se frem til snarlig forbedrede fritidsfaciliteter.


Det vedholdende frivillige engagement fra Martin følges nu op af en flot sølv-donation fra Tri-Consult A/S. HI&K takker for donationen og den store arbejdsindsats.

Februar 2021


Danbolig Galten-Harlev fortsætter donationsaftale

I 2020 er omtrent hvert tredje hus i Harlev solgt af Danbolig Galten-Harlev. Stine Brøner kigger tilbage på flotte salgstal med 23 solgte huse. Det resulterer i en donation på 69.000 kr. for 2020. Summeret med tidligere donation for 2019 på 45.000 kr. har Danbolig Galten-Harlev således doneret 114.000 kr. til HI&K, hvilket er utroligt flot og tilfredsstillende for såvel HI&K og Stine Brøner.


Og godt tilfreds er kunderne også. Med en tilfredshedsscore på 10 ud af 10 mulige stjerner baseret på kundernes besvarelse er det tydeligt, at Stine og kollegerne i Danbolig Galten-Harlev giver en god oplevelse.


Derfor er der glædeligt enighed om at fortsætte aftalen, hvilket er et vigtigt bidrag til byens største projekt i nyere tid. Der doneres 3.000 kr. til HI&K for hvert hus, der sættes til salg ved Danbolig Galten-Harlev i 2021.


Går I med salgstanker kan Stine kontaktes til en uforpligtende snak. (Tlf. 22917999 eller stine.broener@danbolig.dk.)

September 2020


Kontaktpunkt og Broncesponsorat fra Sparekassen Kronjylland i Galten

Bronzesponsorat og nyt tilbud om at få sparring på banksagerne. Tak til Sparekassen Kronjylland for et bronzesponsorat på 10.000 kroner. Det gør en kæmpe forskel! På billedet ses Kristian Deuzeman Sohne og Egon Leegaard, der på vegne af HIK og HI&K takker for donationen.


Mød en rådgiver ved klubhuset

–– OBS UDSÆTTES pga. COVID-19 ––

Sparekassen Kronjylland i Galten har valgt at gøre det nemt for alle deres besøgende og områdets borgere hurtigt at vende nogle af de økonomiske tanker og spørgsmål, de måtte gå rundt med. Hver tirsdag og torsdag mellem 15-17.30 startende 6. oktober tilbyder Sparekassen, at du kan fange en af deres rådgivere foran Harlev IK’s klubhus. Ideen er, at både vi og Sparekassen ønsker at være med til at gøre den travle dagligdag lidt nemmere for brugerne. Du kan derfor komme helt uanmeldt og få let tilgængelig sparring på et økonomisk emne.

Juni 2020


”JA TAK…” 

Dette tilbudsslogan kender vi fra Meny Harlev's facebookside. Og "JA TAK" lyder denne gang fra HI&K til et flot tilbud fra Meny – byens centrale supermarked med byens største vareudvalg. Tilbuddet går på en SØLV donation af de store på 40.000 kr.   


Donationen falder samtidigt med et ledelses skifte i Meny, hvor nuværende førstemand gennem 2 år Thomas Rytter pr. 1/7 overtager butikken fra købmand Henrik Clausen, der efter 8 år overdrager posten som ”Byens Købmand” til Thomas.


Thomas er bosat i Bording med hustruen Carina, samt Signe og Johan på henholdsvis 6 og 11 år. Men de gode medarbejdere, glæden ved butikken og oplevelsen af borgernes opbakning til den lokale købmand har gjort, at Thomas har valgt at investere sin fremtid i Meny og Harlev. Byens dagligvarebutik har ligget i Harlev i over 100 år. Til august er det 5. år som ”Meny”. I alt er ca. 45 mand – heraf 15 fuldtidsstillinger – beskæftiget i Meny i Harlev.


Med donationen ønsker Thomas og Henrik at sende et tydeligt ”tak for opbakningen” til Meny med ønske om fortsat fremtidig gensidige støtte. På billedet ses fra venstre Thomas Rytter og Henrik Clausen fra Meny og Jacob Damgaard, som på vegne af HI&K takker for opbakningen.

December 2019


75.000 kr. fra Det Østjyske Bakkeløb

Det Østjyske Bakkeløb (DØB) blev afholdt for 11. gang i 2019 med rekordstort antal deltagere.

Overskuddet fra årets løb blev overragt til Harlev Idræts- & Kulturcenter (HI&K) den 4. december i forbindelse med et HI&K styregruppemøde. Med årets resultat har DØB i alt bidraget 388.500 kr til Harlev Idræts- & Kulturcenter. Det er helt fantastisk med et frivilligt funderet arrangement, der i så betydelig grad bidrager til den samlede projekt økonomi.


Støt dem der støtter Jer - Støt op og glæd Jer

August 2019


Fantastisk støtte til Harlev Idræts- & Kulturcenter

I januar 2019 tilmeldte 20 forældre fra daværende 6.B. og 6.C. på Næshøjskolen sig til at deltage som medhjælpere ved Aarhus City Halvmarathon for at samle penge ind til klassekassen i de to klasser, ligesom året før.


I april blev årgangen lagt sammen til to nye klasser, og det skulle besluttes hvordan de indsamlede penge så skulle bruges. Her var der bred enighed blandt de frivillige forældre fra nu 7.Y. og 7.X om, at pengene skulle gå til vores kommende Idræts- & Kulturcenter.


Inspirerende initiativ, vi siger mange tak for de 10.000 kr. Fra Team Vand.

Juni 2019


Støtte fra en trofast sponsor

Så blev det vores trofaste sponsor af Det Østjyske Bakkeløb, Rolsted Cykler’s tur til at donere 10.000 kroner til Harlev Idræts- & Kulturcenter. 


Rolsted Cykler City Vest rykkede i 2001 til sin nuværende beliggenhed på Gudrunsvej og i 2014 åbnede afdelingen på Skanderborgvej i Viby.

Rolsted Cykler er trofast sponsor af Det Østjyske Bakkeløb og har været med lige fra det første løb blev afviklet i 2009. En stor tak til Thomas og Rolsted Cykler for det flotte bidrag til projektet. Støt dem der støtter os - Støt op og glæd Jer

Marts 2019


Ønsket om en bedre udsigt ...

… griner Anders Thygesen hjerteligt på spørgsmålet om motivationen for at støtte Harlev Idræts- & Kulturcenter med et bronzesponsorat på 10.000kr. ”Nå ja – og så selvfølgelig for at støtte op om et rigtig godt initiativ til byen” fortsætter Anders, der er erfaren tømrer- og snedkermester i fuldt vigør.


Anders bor med sin kone Lene på hjørnet af Vårgyvelvej og Næshøjvej. De er dermed nogen af de nærmeste naboer til den nye facade. Her har de boet siden 1973 og kan nu se frem til at de og deres børnebørn får let adgang til de nye faciliteter

Anders er indehaver af et snedkerværksted på Frøkjærvej lidt uden for Harlev. Til værkstedet er der knyttet yderligere 4 selvstændige tømrer- og snedker mestre, der således har adgang til et fuldt udstyret værksted.

Januar 2019

 

Støtte fra Aug. Andersen

Aug. Andersen VVS har siden 2000 været tilknyttet Harlev, da Claus Steffensen overtog forretningen.


Aug. Andersen udfører opgaver inden for både nybyg, ombyg og tilbyg til privatpersoner, offentlige institutioner og erhverv. De tager også gerne totalentrepriser ind, i tæt samarbejde med underleverandører, som blandt andet tæller murere, malere og tømrere.

 

Skal du have udført opgaver inden for varme, vand eller sanitet er du velkommen til at kontakte August Andersen. Støt dem, der støtter Jer - Støt op og glæd Jer.

December 2018

 

Støtte fra Harlev-Framlev Grundejerforening

Vores fælles Grundejerforening kan i 2019 fejre 50 års jubilæum - 50 år hvor Harlev-Framlev Grundejerforening har understøttet byens udvikling og arbejdet for et aktivt lokal samfund gennem kulturelle aktiviteter.

 

Grundejerforeningen har i en årrække derfor også talt for realiseringen af Harlev Idræts- & kulturcenter. At vi nu er meget tæt på at kunne bygge vores eget samlingssted midt i byen er fantastisk og understøtter foreningens formål, udtaler formand Niels-Ole Sølvar Karlsen og tilføjer: "Vi er spændte på de muligheder centret giver vores by og glæder os til at byggearbejderne påbegyndes." Derfor vælger vi at støtte projektet med 50.000 kroner - penge som skal være med til at sikre Harlevs udvikling, give byen mere værdi og understøtte sammenholdet.

November 2018


Salon Saksen

Salon Saksen drives af Tina Thomsen og har ligget i Harlev i lidt over 20 år. Salonen har fire super dygtige frisører ansat og har i mange år budt på det bedste og nyeste indenfor branchen.


I Salon Saksen kan du blive klippet til både hverdag og fest, og altid med en smilende og professionel betjening.

Tina har siden barndommen haft en tilknytning til Harlev, og har derfor altid støttet op om byen og de forskellige foreninger, institutioner og tiltag i byen. Derfor er Salon Saksen og Tina også klar med et sølvsponsorat til Harlev Idræts- & Kulturcenter - og fejrer det med en masse gode tilbud på Black Friday - kig forbi og støt dem der støtter Jer.

Oktober 2018


Byvandring i Harlev med platinsponsor Danalock

Den 27. september mødtes ca. 80 borgere – unge som ældre - foran Danalock i Harlev. Anledningen var markering af Danalocks platin sponsorat på 100.000 kr. Borgerne kom på rundtur i Harlev med ”rutinerede” Harlev guider, der kunne berette om byens tidlige forretningsliv og udviklingen gennem de seneste 60-70 år. Rundvisningen sluttede ved Danalock med lidt godt til ganen.


Danalock er en internationalt virksomhed, der udvikler og sælger robotlåse, som kan tilgås/administreres via mobiltelefon. Dette har store virksomheder i bl.a. USA udvist interesse for, hvilket har sikret international bevågenhed og succes. Firmaet er etableret i 2013 af Henning Overgaard, som driver virksomheden med sin søn Hans og 25 ansatte. Såvel Henning og Hans bor med deres familie i Harlev, hvilket er medvirkende til det flotte sponsorat til HI&K.


Se mere om danalock på www.danalock.com - måske du kunne blive inspireret.

September 2018


Nyt sølvsponsorat finder vej til de bonede gulve

Med tilsagn om støtte på 25.000 kr. fra Dansk Gulvafslibning a/s har endnu e et sølvsponsorat fundet vej til Harlev Idræts- & Kulturcenter.


Virksomheden, som er startet af Thomas Busk, drives til dagligt fra kontoret på Tomsagervej i Åbyhøj. Det "fjerne" domicil dækker dog over rødder, der går tilbage til Harlev - helt tilbage til barndommen. Thomas bor med sin kone og deres 3 børn i Harlev. Derfor støttes "en god sag for lokalsamfundet", ligesom de selv ser frem til anvendelse af de nye faciliteter og de muligheder det bringer.


Se mere på www.danskgulvafslibning.dk

Juni 2018


Damsgaard

30 års anlægserfaring i Harlev vidner om en langvarig tilknytning til Harlev og lokalområdet. Og ønsket om at udvikle og støtte netop lokalområdet er motivationen for Jan Damsgaard, der har givet tilsagn om støtte med Bronzesponsorat på 10.000 kr. til Harlev Idræts- & Kulturcenter. En støtte der modtages med stor glæde.


Læs mere og få inspiration til din have på

www.damsgaard-haveoganlaeg.dk


På billedes ses Jan Damsgaard og Kaj Sommer – på en dejlig sommerdag i maj. Fra Harlev Idræts- & Kulturcenter skal lyde en stor tak for tilsagnet.


Marts 2018


Freelance Bogholderiet

Den første sponsorplade på byens tavle er på vej. Freelance Bogholderiet er vores første Bronzesponsor med fantastiske 10.000 kr. Freelance Bogholderiet har gennem mange år specialiseret sig i administration for mindre virksomheder og iværksættere, der ønsker at bruge deres energi på udvikling af deres virksomhed fremfor administration. Bogføring, momsopgørelse, afstemninger, debitor- og kreditorpleje, lønadm, budgettering, månedregnskab m.m.


Støt dem der støtter os - og glæd Jer

www.freelancebogholderiet.dk